Om Sisimiut

Området

Området med Grønlands næststørste by ligger lidt nord for polarcirklen, og har derfor vintertemperaturer ned til -35 grader celsius og sommertemperaturer op til +18 grader på de varmeste dage. I fjordenes bund kan sommertemperaturerne blive noget varmere. Fornemmelsen af kulde og varme mildnes noget på grund af den relative lave fugtighedsprocent, som på årsbasis er nær det halve af Nordeuropas.

Nuuk har næsten 3 gange så mange indbyggere, men i Sisimiut opvejes dette rigeligt af en stor portion gå-på-mod og aldrig svigtende foretagsomhed i eget område. Specielt i de sidste 20 år er Sisimiut vokset væk fra den provinsielle status, og fremstår i dag som en af Grønlands mest driftige samfund, hvor alt skal prøves af og meget lykkes.

Kommunen har efter indlemmelsen af Kangerlussuaq i dag ca. 6.200 indbyggere, heraf ca. 800 i 3 bygder. Alle disse mennesker er fordelt på en lang række erhverv indenfor fiskeri, produktion, byggeri og håndværk samt uddannelser og infrastrukturelle opgaver.

Det vigtigste erhverv er fiskeri, og flere store kuttere samt trawlere har havn i byen. Royal Greenlands fabrik i Sisimiut er en af verdens mest moderne af sin art, og den største i Grønland. Mange af de grønlandske rejer vi sætter til livs i den store verden kommer fra Sisimiut. Desuden fanges og forarbejdes følgende produkter fra havet: laks, hellefisk, krabber, torsk, sæl, hvalros og lidt hval efter kvote. Til lands er der vinter- og sommersæson for jagt på rensdyr og moskusokse. De fleste råvarer forarbejdes i Royal Greenland, eller omsættes på det lokale marked ”brættet”. En mindre del går direkte ind som en naturalieøkonomi i familiernes husholdning.

Historie

De tidligste spor af menneskelig aktivitet i Sisimiut kommune er 4500 år gamle. De stammer fra Saqqaqkulturen, hvis mennesker levede i Grønland i 1.800 år. Efterfølgende var distriktet beboet af folk fra Dorsetkulturen. Denne kultur deles op i 2 perioder Dorset I (år 500 f.v.t.) og Dorset II. Der er kun spor efter Dorset I-kulturens mennesker i Sisimiut kommune. Thulekulturens mennesker – forfædrene til Sisimiuts nulevende befolkning kom hertil omkring 1200 – 1300- tallet. Ligesom de tidligere indvandrere kom de fra Nordamerika. Deres økonomi var hovedsageligt baseret på fangst af hvaler, sæler og rensdyr. Specielt var sælen vigtig for deres overlevelse i den arktiske natur. Udover det nærende kød brugtes skindet til fremstilling af klæder og betræk til kajakker og konebåde. Desuden benyttedes spæk fra sælen som brændstof til lampen, der både gav varme og lys.

Ved Hans Egedes ankomst til Grønland i 1721 iværksattes den danske kolonisation af landet. Efter nogle mislykkedes forsøg på oprettelse af hvalfangststeder i distriktet i slutningen af 1720-erne oprettedes i 1756 kolonien Sydbay på lokaliteten Ukiivik ud for Isortoq-fjorden. Stedet var tidligere de hollandske hvalfangeres tilholdssted. Senere blev det besluttet det at kalde stedet for Holsteinsborg efter en præst i missionskollegiet Greve Johan Ludvig Holstein. Efter nogle år stod det klart, at stedet ikke var det ideelle for en koloni. I 1759 blev der opført et missionshus ved hvalfangerlogen i Asummiut og i 1764 flyttedes kolonien Holsteinsborg til lokaliteten Sisimiut. Først ved missionshusets flytning til Sisimiut i 1767 samledes kolonien på et sted. Allerede i 1773 påbegyndes opførelsen af Berthel-kirken (Den blå kirke), der blev indviet i 1775. Kirken er den ældst bevarede i Grønland og benyttes stadig til bl.a. undervisning af konfirmander.

I 1801 hærgede en voldsom koppeepidemi på Grønlands vestkyst, som i Sisimiut bortdrev en stor del af befolkningen. Grundet de gode fangstmuligheder bliv distriktet dog hurtigt genbefolket. Indtil de store rethvalers forsvinden, i slutningen af 1700-tallet, var koloniens økonomi baseret på hvalfangst. Senere var det eksporten af spæk og skind fra sæler samt tørrede og saltede fisk, der holdt gang i økonomien.

Selvom der blev etableret henkogningsfabrik og skibsværft – de første i Grønland – i henholdsvis 1924 og 1931 var byens udvikling indtil afslutningen af anden verdenskrig meget langsom. Det første sygehus blev bygget i 1880 og det andet i 1926. Det nuværende sygehus med kapacitet på ca. 30 senge er fra 1956. Den nye kirke, placeret på en klippeknold, er bygget i 1926 og udvidet i midten af 1980´erne. Umiddelbart nedenfor kirken mod nord ligger den gamle bydel, hvor lokalmuseet har til huse i de fleste bygninger; bl.a. den tidligere kolonibestyrerbolig og gammelhuset – byens ældste bygning opført i Sydbay i 1756 og flyttet til byen i 1764.

Sisimiuts indbyggertal er næsten 3-doblet siden 1960, hvor den store befolkningskoncentration i Grønland fandt sted generelt. Dengang skete der et offentligt bygge-boom i næsten alle byer. Resultatet i dag er de karakteristiske ”boligblokke” i 3 eller 4 etager med lange svalegange. I disse år renoveres 60´ernes boligblokke, bl.a. også i Sisimiut, hvor der tilstræbes en mere individuel og menneskevenlig indretning, ligesom de mest moderne faciliteter bliver indlagt.

Væksten i Sisimiut skyldes generelt godt fiskeri, en driftig håndværker- og handelsstand, samt fremsynede politikere og embedsmænd, der gennem tiden har tiltrukket de mange større selskabers hovedsæder; bl.a. KNI Pilersuisoq, Pisiffik og Boligselskabet INI A/S. I dag er Sisimiut havn udover at være et hjemmested for fiskeri på alle niveauer også en container-havn, hvor store atlantsejlende skibe fra Royal Arctic Line året rundt lægger til og losser og laster til og fra mange byer i Grønland. Sisimiut havn er således blevet en travl transithavn til store dele af det øvrige Grønland.

Grønlands uddannelsescenter for bygningshåndværkere og skibstømrere har været i Sisimiut siden 1977. Fra 1990 udvides dette område til også at omfatte teknikere og entreprenørarbejdere og lidt senere også en gymnasial uddannelse (Teknisk Studentereksamen – THX) samt første del af dimplomingeniøruddannelsen indenfor arktisk relaterede specialer. Dette uddannelsescenter har i dag 3-4000 studerende på alle niveauer. Det sidste skud på stammen er muligheden for egentlig forskningsopgaver, og flere tekniske områder undergår i dag udvikling på PhD-niveau i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet i en fælles ny institution: Center for Arktisk Teknologi.

Byen har indenfor de sidste 10 år endvidere skabt plads for landets Sprogcenter, med kurser og uddannelser på forskellige niveauer. Således må Sisimiut – der i forvejen har 2 store folkeskoler, en kulturel højskole (Knud Rasmussens Højskole), en kvinde-højskole til at fremme af de traditionelle kvindelige håndværk, og nu et stort uddannelsescenter for byggeri og teknik samt en skole for sprogstudier – siges at være en ”uddannelsesby” udover at være en fiskeindustriby.

Alt dette kommer lokalsamfundet til gode. Mange nye ansigter dukker op hvert år på de mange uddannelser, og omsætning og aktivitet samt nytænkning trives.

AKTIVITETER

Midnatssol

Midnatssol er navnet på det fænomen, at solen nord for nordlig polarkreds en eller flere nætter hvert år ikke går ned under horisonten. Fænomenet forekommer omkring solhverv, dvs. 21. juni eller 22. juni nord for den nordlige polarkreds.

Perioden med midnatssol bliver gradvis længere jo nærmere man kommer henholdsvis Nordpolen. Ved Nordpolen er Solen på himlen døgnet rundt i hele sommerhalvåret.

Nordlys

Det imponerende fænomen Aurora Borealis, hvor himlen fyldes af et grønt levende skær, forekommer hele året, men kan naturligvis bedst ses i vintermånederne med mørke nætter.

Nordlys opstår når solens elektrisk ladede partikler støder sammen med jordens atmosfære.

Aktiviteter i samarbejde med

I samarbejde med lokale turudbydere byder Hotel Sisimiut på en verden fuld af oplevelser.

Vi hjælper gerne med at sammensætte et oplevelsesprogram hvad enten du er turist, forretningsrejsende eller på kursus.

Samarbejdspartnere:

Sirius Greenland

World of Greenland – Arctic Circle

Igloo Mountain

Taseralik

Uddrag af aktiviteter i Sisimiut:

Sisimiut Museum og værksted for kunsthåndværkere

Taseralik, Sisimiut Kulturhus og biograf